Projektleder / byggeleder
Erfaren bygge-/projektleder til Egil Rasmussen Esbjerg. Spændende og udfordrende opgaver, udviklingsmuligheder og ansvar på store byggeprojekter i en hverdag med venlig og uformel omgangstone.
Erfaren bygge-/projektleder til større byggesager i Esbjerg
Vores erfarne bygge-/projektleder går på pension til vinter, imens vi udvikler og stadig udfører flere større sager i og omkring Esbjerg. Derfor søger vi i Egil Rasmussen endnu en dygtig projektleder til vores organisation.
Jobbet og virksomheden
Som bygge-/projektleder i Egil Rasmussens Esbjerg-afdeling får du spændende og udfordrende opgaver og en stor mulighed for at sætte dit præg på en voksende organisation, der er kendetegnet ved en venlig og uformel omgangstone.
Du bliver en del af vores entrepriseafdeling, hvor du får ansvaret for ledelse og styring af større entrepriseopgaver, primært fag- og hovedentrepriser. Aktuelt har vi brug for dig til at lede projekter i Esbjerg og omegn.
Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte kontrahering og samarbejde med underentreprenører, styring af egenproduktion samt økonomistyring og løbende opfølgning på projekternes økonomi. Du deltager i bygherre- og byggemøder samt sikrer kvalitet, fremdrift og et velfungerende samarbejde gennem hele byggeprocessen.
Din profil
Som vores nye kollega har du et stort drive, tager ansvar, trives i lederrollen og har erfaring med at stå i spidsen for større byggeprojekter. Du er bosiddende i Esbjerg eller omegn.
Derudover forestiller vi os, at du …
har en håndværksmæssig baggrund, gerne med en overbygning som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller lignende.
har min. 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling og derfor er vant til selvstændigt at planlægge din arbejdsdag.
vægter ordentlighed højt og altid kommunikerer respektfuldt og i øjenhøjde – uanset om det er lærlinge, kolleger eller kunder.
har god forretnings- og økonomiforståelse.
er forhandlingsvant og har solid indsigt i byggejura (AB18).
har ordenssans, er struktureret og har et godt overblik.
er løsningsorienteret og kvalitetsbevidst.
besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner og trives i lederrollen.
er fortrolig med MS Office-pakken i almindelighed og behersker Excel på højere niveau.
Vi tilbyder dig
Gode og ordnede arbejdsforhold i en lokalafdeling og en virksomhed i vækst med en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.
Godt kollegaskab i et lokalt miljø og et team i en solid organisation.
Et spændende og udfordrende job, som du selv er med til at præge.
Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Løn efter kvalifikationer.
Søg stillingen
Ansøgninger håndteres løbende.
Stillingen er til besættelse snarest muligt; vi venter dog gerne på den rette kandidat.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Casper Just på mobil 48885020.
- Department
- Tømrerarbejde
- Rolle
- Byggeleder/Projektleder
- Lokationer
- Egil Rasmussen Esbjerg